Om håret

Om

HÅRET

 

En teknisk gennemgang af hårets biologi og kemi

 

Hårets vækst

 

Håret har tre vækstfaser:

 

  1. Anagen fasen – vækstfasen (3-5 år)
  2. Katagen fasen – overgangsfasen (3-4 uger)
  3. Telogen fasen – hvilefasen (3-4 måneder)

 

Vækstfasen varer omkring 3-5 år og det er her der dannes nye hårceller og hvor alle de nødvendige næringsstoffer til celledannelsen bliver tilført direkte fra blodomløbet. Ca. 85 % af hårmassen befinder sig i denne fase.

 

Overgangsfasen varer gerne 3-4 uger. På dette stadie foregår omformningen til kolbehår, som er hårets ændring fra hårløg til hårstrå. Omkring 1 % af håret befinder sig i denne fase.

 

Hvilefasen tager 3-4 måneder, og er den fase, hvor der ikke længere foregår nogen cellevækst. Ca. 14 % af hårmassen befinder sig skiftevis i denne fase.

Få et indblik i hvordan dit hår fungerer.

Hårets natur, biologi og kemi

 

Bliv klogere her på haarteori.dk

 

Hårets sammensætning - Hårets vækst - Hårets livsbane og udvikling - Hårets naturlige farve

Hårets sammensætning

 

Vores hår indeholder forskellige stoffer, såsom:

 

  • Proteiner (70-80%)
  • Mineraler (0,06-0,5%)
  • Lipider - fedtstoffer (3-6%)
  • Pigmenter (0-1%)
  • Vand (10-15%)
  • Kulhydrater (0,1-0,5%)

 

Håret er desuden sammensat af 3 hovedbestanddele:

 

  • Cuticula – skællag
  • Cortex – bark
  • Medulla – marv

 

Cuticula er det ydreste lag af håret, og består af flade tredelte celler, der overlapper hinanden og danner et beskyttende lag rundt om håret, så det bedre kan stå imod ydre påvirkninger.

 

Cortex er det mellemste lag og består af lange celler, kaldet proteinbindinger, der er formet som strenge. Cortex giver håret dets elasticitet, styrke og gennemtrængelighed.

 

Medulla er hårets inderste del, også kaldet hårkanalen, som består af celler af ubestemt form. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål forbundet med Medulla, og det vides ikke med sikkerhed hvilken specifik rolle den spiller for håret.

 

Hårets livsbane og udvikling

 

Håret starter sin livsbane allerede i det tidlige fosterstadie. Allerede to måneder efter befrugtningen dannes alle hårsækkene i læderhuden. Når disse begynder at tage form, vil en af dem blive til en modercelle, også kaldet en matrixcelle. Denne matrixcelle vil overføre arveanlæg til det senere hår, som skal begynde at vokse. I samme periode begynder der også at dannes talg, som er hovedbundens og hårets naturlige fedt - talget har dog ingen indvirkning på dette stadie.

Hårets udvikling, afhænger af vores livscyklus og gennemgår forskellige stadier gennem livet. Det første hår vi får, er lanugohår. Allerede 3 måneder efter befrugtning begynder lanugohårene at vokse, som meget fint silkehår. Det første håraffald (hårtab) begynder også allerede at ske 2 måneder inden fødslen, hvor resten af de små fine lanugohår falder af lige efter fødslen.

 

Herefter begynder vi at få vellushår, som også er meget fine og bløde, men som i modsætning til lanugohårene har lidt farve. Når barnet bliver født, vil det altså have både lanugohår og nye vellushår på hovedet.

 

Når vi begynder at tabe vellushårene, dannes intermediahåret, som et mellemstadie i hårets udvikling, som vi har indtil vi er omkring 3-5 år, hvorefter terminalhåret begynder at vokse frem, som er det hår vi har igennem vores voksenliv. Omkring 30 års alderen vil håret igen, i større eller mindre grad, blive skiftet ud og man vil få vellushår på de områder af huden, hvor terminalhårene falder af.

 

Hårets naturlige farve

 

Hårets farve bliver dannet i hårets melanocyt celler. Disse celler producerer nemlig farvepigmentet melanin.

 

Melaninpigmenterne opdeles i 2 grupper:

 

  • De kornede pigmenter (Eumelanin)

som skaber farverne fra sort til mørkerød, og som giver håret mørke farver

 

  • De diffuse pigmenter (Phaeomelanin)

som skaber farverne fra skinnende rød til bleggul, og som giver håret lyse farver

 

Det er koncentrationen og kombinationen af de kornede pigmenter og de diffuse pigmenter, der giver håret sin naturlige farve og afgør om håret bliver mørkt eller lyst.

 

Har håret flest kornede pigmenter vil håret blive mørkt, hvorimod hår med flest diffuse pigmenter vil blive lyst.

Normalt bliver hårfarven desuden, for de fleste, mørkere med alderen for til sidst at gå hen og blive gråt eller hvidt. Denne udvikling betyder at mængden af melanin ikke er konstant, hvorfor håret skifter farve. Normalt er der intet pigment i hårets yderste skællag, da det yderste lag danner en transparent beskyttelseshinde som er med til at give håret dets glans. Hårets glans, er da også særlig vigtig for virkningen af dets naturlige farve.

 

Pigmenteringen af håret afhænger desuden meget af hvilken etnisk gruppe man tilhører.

 

Man kan skelne mellem 3 forskellige hårtyper:

 

  • Kaukasisk-europæisk
  • Asiatisk
  • Afrikansk-negroid

 

I det asiatiske og afrikanske-negroide hår er der overvejende mørke pigmenter. Samtidig ses der også farvepigment i skællaget hos asiater og afrikanere, hvorved den meget mørke naturlige farve opstår. Der er også forskel i hårets tykkelse og tæthed. Kaukasisk-europæisk hår, er f.eks. ofte tyndere end asiatisk hår, men det er som oftest også tættere. Blondt hår er normalt det tyndeste hår, men til gengæld har folk med blondt hår det største antal hår på hovedet for at udligne forskellen.

Copyright @ All Rights Reserved